1990 - 2002

* * * HISTORIEN * * *
om hvordan et "hul i jorden" efter en lang og til
tider træls kamp, nu er Verdens kendt som
Cafe Nemoland på Christiania.

Når der i overskriften står "en til tider træls kamp" er det fordi der i denne historiske beretning, om stedets udvikling, intet skal undlades ej heller beretningen om den "interne" kamp med at renoverer Nemo.

Christianitter er i almindelighed hverken dumme eller naive, men et flertal var af den mening, at istandsættelsen bare var overfladeglasur som alene havde til formål, at kamuflerer et forsat Rocker-sted.

En del Nitter besad dog så megen menneske kundskab, at de under deres jævnlige besøg fik så megen indsigt i stedets "reelle hensigter" at de med tiden blev Nemolands bedste ambassadører, og tak for det.

Christiania er inddelt i 11 små områder/ kommuner, Cafe Nemoland henhøre under Fabriksområdet sammen med andre "støj-kilder" som Fristadens Byggemarked/ Genbrugs Hal, Grøntsagen, Månefiskeren Operaen, WC Fields, Woodstok, Abegrotten og Fodboldbanen m.v.

Fabriksområdet er endvidere den del af Christiania som "huser" langt største parten af de ca.500.000 "turister" der årligt besøger Fristaden. Området kan som sådan betragtes, som værende uegnet til indretning af en privat bolig, med mindre beboerne er "støj - narkomaner".

Christianias virksomheder og deres aktiviteter er baseret på en aftale med lokalområdets repræsentantskab, en såkaldt "Brugsretsaftale". Repræsentantskabet modtager, behandler, afviser eller godkender de af virksomhederne fremlagte ansøgninger vedr. alle aktiviteter m.v.

Denne procedure er i sig selv ganske brugbar og ligner til forveksling noget der bruges uden for Fristadens plankeværk, men så høre en-hver lighed også op, for enhver med kendskab til anstændig møde-afvikling og som har overværet et "Christiania / områdemøde" må sig forbavse over hvordan det lader sig gøre at nå frem til en " sags afgørelse" der bare i en ringe grad bygger på bl.a. demokrati, viden og erfaring.

Det kan derfor med nogen ret siges., at en til tider træls kamp, har og forsat ligger til grund for Cafe Nemolands daglige virke/ udvikling.

Afslutningen på denne periodes "første afsnit" skal derfor indeholde en oprigtig og hjertelig TAK til de personer der gennem årene., på de benævnte møder har repræsenteret Nemo og senere Cafe Nemoland.

Og ikke mindst en stor TAK, til de område repræsentanter, som lige-ledes gennem årene, ved deres positive indstilling har medvirket til Cafe Nemolands historiske udvikling, tak skal i havde venner.

Og så over til periodens positive afsnit.

Som nævnt i forgåede periode, var der nogle "udenfor plankeværket" gældende regler som nu og fremover også skulle være gældende for Cafe Nemoland, disse punkter blev således bragt i orden i 1991.

Endvidere har det ikke siden ko-huderne, været muligt at købe Hash på Cafe Nemoland, som også under hensyn til bl.a. personalet og de ikke hashrygende gæster, har et forbud mod indendørs hashrygning.

Når politiet i gamle dage stormede Nemo, kunne det gå ret voldsomt til, der blev ikke sparet på tilråb eller handling fra nogen af partnerne Når myndighedsrepræsentanterne i dag aflægger "kontrolbesøg" sker det generelt under udvist/ gensidig respekt fra alle tilstedeværende.

Selv områderepræsentanterne ser med forstående øjne på Nemolands anmodninger om forskellige tiltag / aktiviteter herunder de populære VIP fester som er blevet et tilbagevendende kulturelt højdepunkt.

Kulturforeningen Cafe Nemoland har generelt et så godt arbejdsmiljø at såvel de ansvarlige chefer, som den daglige stab af medarbejdere ser det som en del af deres liv., det at medvirke til at alle Christianias gæster tilbydes et spændende og ikke mindst velordner besøg, og det uanset årstiden og vejrliget eller gæsternes økonomiske formåen.

*** I tekst og billeder ***
Lidt om Nemolands aktiviteter i det forgangende årti.
Foto: Cafe Nemoland

Foto: Cafe Nemoland

Foto: Cafe Nemoland

Foto: Cafe Nemoland

Foto: Cafe Nemoland

Foto: Cafe Nemoland

Foto: Cafe Nemoland

Foto: Cafe Nemoland

Foto: Cafe Nemoland



Café Nemoland
Fabriksområde 52, Christiania
1440 København K. Danmark
Telefon +45 32 95 89 31 - Fax: +45 32 95 89 35

info@nemoland.dk



Tilbage